Vedtægter

§ 1. Navn og hjemsted

Foreningens navn er Yellow Inferno. Foreningen har hjemsted i Esbjerg Kommune.

Foreningen er stiftet den 02.11.2013.

§ 2. Formål

Foreningens formål er, at:

Skabe stemning og støtte Esbjerg Energy.

Være et samlingspunkt for fans, gennem såvel kampe som arrangementer i forbindelse med ishockey.

Støtte Esbjerg Ishockey Klubs ungdomsafdeling økonomisk.

§ 3. Medlemskab

Som medlem kan bestyrelsen optage enhver, der vedkender sig foreningens love og fremsætter ønske herom. Bestyrelsen kan dog i visse tilfælde nægte optagelse, med begrundelse herfor.

Som medlem har man pligt til at oplyse navn, bopæl og fødselsdato, samt holde foreningens medlemsregistrator informeret om eventuelle ændringer.

Foreningens medlemmer skal til enhver tid efterkomme relevante og begrundende anmodninger fra bestyrelsen, såfremt disse er i overensstemmelse med foreningens vedtægter.

Foreningens medlemmer skal, når de repræsenterer denne, til enhver tid afstå fra vold og anden uterlig optræden.

Børn og unge under 16 år kan optages som medlem med forældre/værges samtykke. Disse kan ved foreningens arrangementer, så som udebaneturer m.v., ikke købe alkohol.

Personer mellem 16 og 18 år kan selvstændigt optages som medlem.

§ 4. Karantæner og eksklusion

Bestyrelsen kan sanktionerer et medlem med karantæne eller eksklusion, såfremt foreningens vedtægter ikke overholdes.

Karantænen defineres som en periode, hvor medlemmet ikke har adgang til foreningens aktiviteter, samt en efterfølgende prøvetid som nærmere tidsbestemmes af bestyrelsen. Informationerne om karantæne kan, af bestyrelsen, blive videregivet til Esbjerg Energy, såfremt bestyrelsen finder det nødvendigt.

Overtræder medlemmet i løbet af prøvetiden vedtægterne, ekskluderes medlemmet af foreningen for resten af indeværende sæson. Bestyrelsen skal herefter give tilladelse til en eventuel genoptagelse af medlemmet, hvis medlemmet ønsker dette.

Det er op til bestyrelsen, at vurderer længden af karantæner, som vurderes fra sag til sag.

§ 5. Bestyrelsen

Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsentanter for foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af foreningens opgaver. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Bestyrelsen består af 5 medlemmer og 2 suppleanter. Bestyrelsesposterne fordeles på 1 formand, 1 næstformand, 1 kassér, 2 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter.

Bestyrelsen vælges direkte på generalforsamlingen på demokratisk vis.

Formand, kassereren og næstformand vælges for en 2-årig periode. Øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges for en 1-årig periode.

For at kunne stille op til en post i bestyrelsen, skal man have været medlem af Yellow Inferno i minimum 1 sæson. Hvis man melder sig ind i fanklubben senest en måned efter den første spillede kamp i sæsonen, vil dette tælle som værende medlem i en hel sæson.

Formand er på valg i ulige år, kasserere og næstformand på valg i lige år.

Bestyrelsen udpeger en medlemsregistrator med ansvar for at føre medlemskartotek.

§ 5a. Bestyrelsens beslutninger

Bestyrelsen afholder bestyrelsesmøder efter behov.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig når minimum 4 medlemmer, herunder formand eller næstformand, er tilstede. I tilfælde af stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt.

Bestyrelsen fører referat fra hvert møde, og referatet føres efterfølgende til protokol.

§ 5b. Udtrædelse af bestyrelsen

Udtræder et medlem af bestyrelsen, træder første suppleant automatisk ind, frem til førstkommende generalforsamling.

Udtræder formand eller kassér, indkalder bestyrelsen til ekstraordinær generalforsamling senest 1 måned efter udtrædelsen, og iht. gældende forskrifter, hvor der skal vælges en ny formand eller kassér i henhold til gældende valgprocedure. Den nye formand eller kassér indtræder i forgængerens valgperiode.

Såfremt bestyrelsen består af mindre end 5 medlemmer, indkalder bestyrelsen til ekstraordinær generalforsamling senest 1 måned efter udtrædelsen, og iht. gældende forskrifter, hvor der skal vælges medlemmer til de manglende bestyrelsesposter.

§ 5c. Tegning og hæftelse

Foreningen tegnes af formand og kassér i foreningen.

Formand og kassér er bemyndiget til at give fuldmagt til et eller flere bestyrelsesmedlemmer, til enten alene eller i fællesskab, at kunne disponerer overforeningens midler. Herunder at kunne disponerer over foreningens midler via elektroniske bankprodukter. Formand og kassér bemyndiges til at indgå kontrakter herom

Meddelte og tilbagekaldte fuldmagter skal foreligges bestyrelsen til orientering, på det førstkommende møde, og indføres i mødereferatet.

Formand og kassér har adgang til kontoudskrifter gennem elektroniske bankprodukter.

§ 6. Økonomi

Foreningens regnskabsår 1. maj til 30. april.

Årsregnskabet forelægges ved den ordinære generalforsamling til godkendelse, og skal være forsynet med revisorens påtegning og underskrift.

Budget for det kommende regnskabsår forelægges ved den ordinære generalforsamling til godkendelse.

§ 6a. Kontingent

Bestyrelsen fremsætter på den ordinære generalforsamling forslag om foreningens kontingenter for den kommende sæson.

Kontingentet er gældende for indeværende ishockeysæson. (Betegnet 1. juni)

Kontingent opkræves én gang årligt, senest i september, samt ved indmeldelser i løbet af sæsonen. Bestyrelsen fastsætter opkrævningsformen.

§ 6b. Revision

På den ordinære generalforsamling vælges en eller to interne revisorer der er medlem af Yellow Inferno for ét år.

Revisoren skal hvert år i forbindelse med regnskabsafslutning, i forhold til vedtægterne, gennemgå det samlede regnskab og påse at beholdningerne er tilstede.

§ 6c. Sponsorer

Bestyrelsen må forhandle sponsorater.

§ 7. Ordinær generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

Ordinær generalforsamling holdes én gang årligt, senest den 30. juni.

Bestyrelsen skal skriftligt indkalde til generalforsamling, via minimum 3 medier og med minimum 14 dages varsel.

Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde, senest 7 døgn før generalforsamlingens afholdelse.

Generalforsamlingens beslutninger skal føres til protokol.

Generalforsamlingen har følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent.

a. valg af stemmetællere

2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.

3. Forelæggelse af årsregnskab for det forløbne år til godkendelse.

4. Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til godkendelse.

5. Bestyrelsens forslag til kontingent for den kommende sæson.

6. Behandling af indkomne forslag.

7. Valg af formand eller næstformand

8. Valg af kasserer

9. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer

10. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen

11. Valg af revisor

12. Eventuelt.

§ 7a. Ledelse af generalforsamling

Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af generalforsamlingen. Beslutninger træffes ved almindeligt flertal.

§ 7b. Afstemninger

Skriftlig afstemning skal finde sted, hvis blot ét tilstedeværende medlem forlanger det.

Stemmeret har alle foreningens medlemmer, som har været medlem af foreningen i minimum 2 måneder.

Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.

§ 7c. Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan sammenkaldes af bestyrelsen, eller når mindst 2/3 af foreningens medlemmer, skriftligt og med motiveret dagsorden har anmodet formanden herom.

Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 6 uger efter ønsket er fremsat, og indkaldes med sædvanlig varsel.

Dagsorden for ekstraordinær generalforsamling skal minimum indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent og referent.

a. valg af stemmetællere

2. Generalforsamlingens emne

3. Eventuelt.

§ 8. Vedtægter

Disse vedtægter er vedtaget på stiftende generalforsamling den 02.11.2013.

Ændring i disse vedtægter kan foretages på enhver generalforsamling, hvor der er indgivet forslag om ændring med sædvanligt varsel, og hvor mindst 1/5 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er mødt frem, og hvor mindst 3/4 af stemmerne er for forslaget.

Vedtægterne er senest ændret ved generalforsamlingen den 13. juni 2021.

§ 9. Opløsning

Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun ske på én, i dette øjemed indkaldt, ekstraordinær generalforsamlinger. For at forslaget kan vedtages, kræves det at mindst flertallet af de stemmeberettigede medlemmer der er mødt op stemmer for forslaget.

I tilfælde af foreningens opløsning, tilfalder foreningens ejendele Esbjerg Elite Ishockey, til opbevaring i mindst 2 år. Er der inden denne årrække ikke taget beslutning om at etablere foreningen igen, tilfalder foreningens ejendele Esbjerg Ishockey Klubs ungdomsafdeling.